Verdens fiskebestande er under pres og havene forurenes
Ifølge Verdensnaturfonden er ex. ål og varmtvandsrejer klassificeret i rød kategori hvor det anbefales at finde alternative arter til hverdagens kost. Deres vurdering er ud fra kriterier om hvordan den enkelte art og bestand har det, fangstmetode og hvor arten er fanget samt hvilke konsekvenser fiskeriet/opdrættet har for det samlede økosystem, hvordan fiskeriet/opdrættet forvaltes.
I WWF arbejdes der globalt og lokalt for en bæredygtig forvaltning af havnaturen og fiskeriet. Hvis ikke vi gør noget, vil mange bestande af de fiskearter, vi spiser i dag, kollapse og havets økosystemer ødelægges.
WWF klassificering er et forsøg på at give danskerne en mulighed for at købe bæredygtigt ind. 57 procent af verdens fiskebestande er nemlig fuldt udnyttede, mens hele 30 procent er udsat for overfiskeri.
Ifølge FN er 58 procent af verdens fiskebestande fuldt udnyttede, mens 31 procent er overfiskede eller udtømt. Desuden lider havnaturen stor belastning på grund af råstofindvinding, urbanisering langs kysterne, forurening og massiv udledning af næringsstoffer fra landbruget. Havet og dets dyreliv har i mange år været underprioriteret, men med formuleringen af FN’s bæredygtighedsmål i 2015 har havet fået større opmærksomhed.
WWF’s fiskeguide har inddelt fiskene i grøn, gul og rød, hvor grøn betyder, at du kan spise løs og rød betyder, at du skal holde dig fra den. Fiskeguiden kan bruges både når du handler ind og går på restaurant.
WWF’s klassificering er et forsøg på at give danskerne en mulighed for at købe bæredygtigt ind. 57 procent af verdens fiskebestande er nemlig fuldt udnyttede, mens hele 30 procent er udsat for overfiskeri.
SPIS LØS (grønt lys)
Mytilus edulis
Blåmuslinger samler sig i banker, hvor der kan være op til 12.000 individer per m2.
Blåmuslinger lever i lavvandede farvande i Europa, hvor de danner tætte kolonier på hårde overflader (sten, rev, moler, broer etc.) i næringsrige områder. Hvis betingelserne er rigtige, kan blåmuslinger blive op til 10 cm. I Danmark findes blåmuslingerne ned til 10 meters dybde.
Blåmuslingen er naturligt fremkommende fra Barentshavet i nord til Spanien i Syd.
Muslingeskrab, dyrket på line
Spis:
- Spis MSC certificeret blåmusling.
MSC-certificeringen garanterer at der ikke sker overfiskeri og at der kontinuerligt skal foretages forbedringer for at sikre bestanden og begrænse miljøpåvirkninger fra fiskeriet
Salmo salar
Fiskeriet efter Alaskalaks var et af de første fiskerier, der blev MSC-certificeret. Laksen er en anadrom fisk, hvilket betyder, at den bliver klækket i ferskvand og lever som ung i ferskvand, hvorefter den vandrer ud i havet. Langt størstedelen af den vildtfangede laks, som sælges i Danmark, kommer fra det vestlige Canada og Alaska.
Kun én lakseart, den atlantiske laks, forekommer naturligt i Nordatlanten, herunder Østersøen, mens der findes fem forskellige arter i det nordlige Stillehav.
Garn, Snurpenot, Langline, Tejne, Håndline, krog og line
Spis:
- MSC-certificeret Alaskalaks
- Stillehavslaks (Oncorhynchus spp.) fra Alaska
Bestandene af Alaskalaks i de MSC-certificerede fiskerier er robuste, og forvaltningen sikrer en langsigtet bæredygtig udvikling, og at der stilles krav i forhold til fiskeriets påvirkning af havmiljøet og andre arter.
Tænk dig om:
- Stillehavslaks (Oncorhynchus spp.) fra Canada (British Columbia)
- Atlantisk laks fra Østersøen fanget i bundgarn/netfælder
Find et alternativ:
- Vildtfanget atlantisk laks fra Østersøen fanget med langline
Salmo salar
Danmark er en af de største aftagere af laks fra norske havbrug, som eksporteres efter forarbejdning.
Den atlantiske laks bliver normalt 3-5 kg, og omkring 70 cm lang. Laks er anadrome fisk, hvilket betyder, at den bliver klækket og som ung fisk lever i ferskvand, hvorefter den vandrer ud i havet. Lakseopdræt har udviklet sig eksplosivt i de sidste 40 år. Det, som før var en meget dyr fisk for de få, er nu blevet tilgængelig for de fleste.
Åbne netbure
Spis:
- ASC-certificeret
- Økologisk opdrættet laks
Tænk dig om:
- Opdrættede laks fra Europa, herunder Norge, Island og Færøerne
Lakseopdræt kan have flere negative bivirkninger: 1) forurening fra havbrug med udslip af næringsstoffer, medicin og foderrester 2) spredning af lakselus og sygdomme til andre havbrug og til vilde fiskebestande 3) undslupne laks, som konkurrerer med lokale vildlaks 4) forstyrrelser i natur og landskab ved landbaserede anlæg. Miljøregulering og certificeringer har i nogen grad hjulpet til at begrænse de negative effekter.
Find et alternativ:
- Opdrættede laks fra lande uden for Europa, navnlig fra Sydamerika
Pollachius virens
Mørksej er også kendt som gråsej eller bare sej.Mørksej er en torskefisk, men har kun den karakteristiske skægtråd mens den er ung. Den lever i stimer i de øvre vandlag og ned til 250 m dybde, og findes ofte omkring vrag. De lever af små krebsdyr og mindre fisk, bliver 30-100 cm og kan leve i op til 25 år.
Spis:
- MSC-certificeret mørksej.
MSC-certificeringen garanterer at der ikke sker overfiskeri og at der kontinuerligt skal foretages forbedringer for at sikre bestanden og begrænse miljøpåvirkninger fra fiskeriet.
Tænk dig om:
- Mørksej fra Island, Færøerne, Barentshavet og Norskehavet fanget med trawl.
Mørksejbestandene i Island, Barentshavet og Norskehavet er forholdsvis robuste og kan godt bære det nuværende fiskeripres. Men trawlfiskeriet efter mørksej kan give negativ påvirkning af havbunden og medføre bifangst af truede arter.
Find et alternativ:
- Mørksej fra Nordsøen og Skagerrak fanget med bundtrawl
Oncorhynchus mykiss
Danmark er en af verdens ti største producenter af regnbueørred.
Regnbueørred bliver normalt 1-2 kg, men kan blive op til 80 cm og ca. 20 kg. Regnbueørreden lever ikke frit i Danmark, men af og til kan man fange undslupne fisk fra akvakultur ved vores kyster. Det første danske opdræt blev oprettet i 1889, og Danmark var dermed et af de første lande til at opdrætte regnbueørred.
Regnbueørreden er naturligt hjemmehørende i Nordamerika og Nordasien, men opdrættes i dag i hele verden og er en vigtig opdrætsfisk i Europa.
Traditionelle dambrug uden eller lav recirkulering (landbaseret opdræt). Recirkulationsanlæg (landbaseret opdræt). Åbne netbure (hav)
Spis:
- ASC-certificeret
- Økologisk opdrættede
- Regnbueørred fra danske recirkuleringsanlæg
- Regnbueørred fra åbne netbure i Finland
ASC-certificerede og økologiske regnbueørreder er opdrættet med hensyn til miljøet. Opdræt fra åbne netbure i Finland foregår ansvarligt og med en robust forvaltning.
Tænk dig om:
- Regnbueørred fra traditionelle dambrug uden eller med lav recirkulering, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Tyrkiet og Bulgarien.
- Regnbueørred fra havbrug i Norge, Sverige og Storbritannien.
Disse landbaserede opdrætsanlæg har bedre styr på input og udledning i form af foder, medicin og kemikalier. Der kan dog være problemer undslupne fisk, samt parasitter og sygdomme der kan smitte hjemmehørende arter.
Find et alternativ:
- Regnbueørred opdrættet i dambrug i Spanien og Italien.
Det sydeuropæiske opdræt af regnbueørred er ofte forbundet med problemer i forhold til udledning af næringsstoffer, medicin og kemikalier, samt spredning af sygdomme til vilde fiskebestande af fisk. Derudover skaber undslupne fisk problemer for lokale arter i konkurrencen om føde og levesteder.
Pleuronectes platessa
Rødspætten er Europas økonomisk vigtigste fladfisk.
Rødspætten er en bundfisk, der lever på sandede og stenede områder ned til 250 m dybde. Det er en havfisk, men den kan også tilpasse sig brakvand og kan derfor findes i bl.a. flodmundinger.
Rødspætten er vidt forekommende ved de europæiske kyster. Rødspætten findes i hele det nordøstlige Atlanterhav.
Bundtrawl, Garn, Snurrevod
Spis:
- MSC-certificeret rødspætte.
- Fanget i Skagerrak og Nordsøen med garn og snurrevod.
Bestanden i Skagerrak og Nordsøen har det godt, og fiskeriet med garn og snurrevod har et begrænset udsmid. MSC-certificeringen garanterer at der ikke sker overfiskeri og at der kontinuerligt skal foretages forbedringer for at sikre bestanden og begrænse miljøpåvirkninger fra fiskeriet.
Tænk dig om:
- Rødspætte fra Kattegat og Østersøen fanget med garn eller bundtrawl.
Rødspættebestanden i Østersøen har det relativt godt, I fiskeriet med garn kan der være problemer med bifangst af marsvin og fugle. Rødspættefiskeri med bundtrawl kan have skadelig effekt på havbunden, og der forekommer desuden bifangst af truede arter (fx hajer og rokker). Fiskeriet i Kattegat foregår på en bestand i bedring og med et aftagende pres fra fiskeriet. Der kan dog forekomme bifangst af marsvin. Forvaltningen betragtes som delvis effektiv.
Sander lucioperca
Sandarthannen bygger rede og forsvarer æggene, indtil de klækker. Hannen passer på dem ved at vifte med halen over dem.
Sandarten er en rovfisk, der kan blive op til 1 m lang og veje 20 kg. De fleste eksemplarer bliver dog sjældent mere end 50 cm. Sandartens kød er fast og velsmagende.
Sandart lever primært i ferskvand, men trives også i kystnære havområder. Den forekommer naturligt i Østersøregionen, Nordsøen, det Kaspiske Hav, Aralsøen og Sortehavet. Sandarten er i flere lande indført som opdrætsfisk.
Lukket recirkuleret opdrætsanlæg, Garn, Line, Tejne og ruse, Bundtrawl.
Spis:
- MSC-certificeret sandart
- Opdrættet sandart fra Danmark, dyrket i lukket recirkuleret anlæg.
MSC-certificeret sandart garanterer, at der ikke forekommer overfiskeri, og at der tages hensyn til fiskeriets påvirkning af vandmiljøet og andre arter. Lukkede recirkulerede opdrætsanlæg sikrer en høj rensning og genanvendelse af vandet, en produktion fri for antibiotika (i Danmark), og at problemer med undslupne fisk og overførsel af sygdomme til omgivelserne undgås.
Tænk dig om:
- Vild sandart fanget i søer i Nordeuropa.
Der er kun begrænset data om bestandene af sandart i Nordeuropas søer, hvilket giver noget usikkerhed og behov for forsigtighed. Men det tyder dog på, at bestandene befinder sig på et bæredygtigt niveau.
Find et alternativ:
- Vild sandart fanget i Østersøen
Der er usikkerhed om størrelsen af bestandene i Østersøen, og det er sandsynligt, at der forekommer overfiskeri.
Theragra chalcogramma
Alaskasej kan du bl.a. finde forklædt som imiteret krabbekød, også kendt som surimi. Fiskeriet efter alaskasej er verdens næststørste.
Alaskasej lever det meste af tiden som bundfisk ned til 200 meters dybde. Undertiden svømmer de op til overfladen for at fange krill, deres foretrukne bytte. De voksne fisk bliver op til 80 cm og kan nå en vægt på 3 kg.
Alaskasej lever i det nordlige Stillehav, fra kysterne langs Japan, Korea og Rusland i vest til kysterne ved Alaska, Canada og USA i øst.
Flydetrawl
Spis:
- MSC-certificeret Alaskasej
MSC-certificeringen garanterer at der ikke sker overfiskeri og at der kontinuerligt skal foretages forbedringer for at sikre bestanden og begrænse miljøpåvirkninger fra fiskeriet.
Clupea harengus
September til december er den bedste tid at fange sild på langs de danske kyster, hvor de optræder i millionvis. Der findes flere stammer af sild i Nordatlanten med forskellige vandringsmønstre, gydeadfærd og vækstrater. Sild lever i store stimer på ned til 200 m dybde. Om natten stiger silden op mod overfladen for at spise plankton.
Sild lever i Nordatlanten, primært i Barentshavet, Nordsøen, Østersøen og ned til Biscayen.
Garn, Flydetrawl, Snurpenot
Spis:
- MSC-certificeret sild
- Sild fra Nordsøen, den vestlige og centrale Østersø, fanget med garn, pelagisk trawl og snurpenot.
Gadus morhua
Torsken er en af vores mest elskede madfisk og findes i hele Nordatlanten.
Torsk lever oftest tæt ved havbunden, ned til 600 m dybde. De fleste torskebestande vandrer gerne langt mellem deres leveområder og gydepladser. Torsk var engang endnu mere udbredt end i dag og har i århundreder været en vigtig handelsvare og fødekilde for befolkningen langs kysterne i Nordatlanten. I dag er bestandene betragteligt reduceret, og i 1992 forsvandt verdens største torskefiskeri ud for Newfoundland efter langvarigt og massivt overfiskeri.
Torsken lever i de kolde farvande i hele Nordatlanten fra den nordamerikanske østkyst til Nordsøen og den østlige Østersø. Torsk er også almindelig i Grønland, Island og Barentshavet.
Bundtrawl, Garn, Snurrevod, Flydetrawl, Langliner, Håndline, krog og line.
Spis:
- MSC-certificeret torsk
MSC-certificeringen garanterer at der ikke sker overfiskeri og at der kontinuerligt skal foretages forbedringer for at sikre bestanden og begrænse miljøpåvirkninger fra fiskeriet.
Tænk dig om:
- Torsk fra Barentshavet
- Torsk fra den østlige Østersø med trawl.
Torskebestanden i Barentshavet er forholdsvis robust, men i nogle af fiskerierne kan der forekomme skadelig påvirkning af havbunden og bifangst af sårbare arter. Torskebestanden i Nordsøen har været i klar bedring de sidste par år og har det nu godt og flere fiskerier er blevet MSC certificeret. Der er usikkerhed om størrelsen af bestanden i den østlige Østersø, og derfor er fangstkvoterne her blevet reduceret, og MSC-certificeringen suspenderet.
Find et alternativ:
- Torsk fra den vestlige Østersø
- Torsk fra Nordsøen fanget med bundtrawl
- Torsk fra den østlige Østersø fanget med garn
Crassostrea gigas, Ostrea edulis
Herhjemme finder vi oftest to østersarter – den runde flade europæiske østers (Ostrea edulis) og den aflange skålformede stillehavsøsters (Crassostrea gigas). Stillehavsøstersen er invasiv, dvs den udkonkurrer de naturligt hjemmehørende bestande af europæisk østers og blåmusling. Østers lever af plankton som de filtrerer fra vandet.
Den europæiske østers er vidt udbredt i Europa, og har været en yndet spise i årtusinder. Stillehavsøstersen er blevet spredt fra Asien og verden over, gennem opdræt og ballastvand fra skibe, og blev indført til Europa i 1960’erne.
På line eller pæle, Muslingeskrab, Håndplukket.
Spis:
- MSC-certificerede østers.
- Østers fra Europa opdrættet på line og pæle.